Det var mine fejl, der underviste mig

Jeg kan mærke, at nu hvor jeg er begyndt at arbejde. Er ansat i stedet for selvstændig, så er den tid jeg bruger på MIG blevet endnu vigtigere.

Der er en kæmpe forskel på at være selvstændig og på at være ansat. Og jeg bestemmer endda selv langt hen ad vejen min arbejdsdag. Jeg har fantastiske rammer, men mit nærvær bliver brugt på en anden måde, og jeg mærker det.

Jeg er så træt, at jeg er svimmel om morgenen, når jeg står op. Og min ellers meget lave tinitus har skruet op for lyden.

Jeg ved godt, at det ikke er gode tegn, og alligevel er jeg bare virkelig glad for mit arbejde. Jeg elsker at have kollegaer. Det har jeg savnet mere, end jeg var klar over.

Jeg kan huske, da jeg startede mit første firma, hvor overrasket jeg blev, da jeg opdagede forskellen på min indsats og mine medarbejderes indsats. Og jeg havde virkelig nogle gode medarbejdere, men der var stadig forskel.

Det var et rengøringsfirma, jeg startede, og selvom jeg absolut ikke vidste noget om rengøring, gik jeg i gang med at lære det fra bunden.

Og min første kunde var Planetariet i København.

Det er et meget stort sted, særligt hvis du har glemt en klud i den anden ende og i det hele taget ikke ved særlig meget om arbejdsgange og planlægning af rengøring.

De første tre uger brugte jeg hele natten på at lære det. Og det var mine fejl, som underviste mig.

Og langsomt gik jeg fra at bruge en hel nat til at kunne gøre det på 3 timer, men helst 4 timer.

Efter de 3 første uger var jeg så klar på at få ansatte. Jeg startede med at have forskellige studerede ansat, men da en af dem en dag glemte at komme på arbejde, syntes jeg, at det var for usikkert. Jeg nuppede en rigtig god medarbejder, der gjorde rent tæt ved og ansatte ham fuldtid.

Men han ville gerne have 6 timer om dagen til det, så det fik han. Han gør stadig rent derinde. Det er mere end 18 år siden, han startede der. Han stoppede med at være ansat hos mig efter 15år, fordi den nye chef i Planetariet selv ansatte ham.

Lige nu skal jeg lære at arbejde som ham, hvis jeg også skal holde i 18år som ansat. Jeg tror nu ikke, jeg kommer til at være ansat i SÅ mange år, men det er mere det her med, at lige nu arbejder jeg som selvstændig, mens jeg er ansat. OG det er godt nok hårdt.

Før holdt jeg altid eller aldrig fri. Arbejde og fritid løb ud i et. 

Det er en hel anden måde at planlægge min hverdag. Og lige nu er min daglige praksis, mine selvkærlige ritualer og tiden til mig selv enormt vigtig.

OG jeg fejler igen og igen. Glemmer mig selv.

Jeg skal nok finde balancen, og tiden, mens jeg skriver her, er en del af det.