Er min krop et intelligent vidunder?

Gemmer den på visdom? Kroppensvisdom?

NEJ

Kroppen er naturlig.

Jeg har i mange år været en snert provokeret af den “forherligelse” af kroppens intelligens og visdom, som jeg møder i min egen branche.

Gode råd som “lyt til din krop” er virkelig gode råd, så længe jeg ikke tror på, at det min krop fortæller mig, er SANDHEDEN.

Det er den langt fra, fordi meget af den kommunikation, der kommer fra min krop, faktisk har bund i en helt anden virkelighed. I en helt anden verden, hvor overlevelse var i hovedfokus og krævede enorme mængde er bevægelse og energi. Det, jeg spiste havde et andet næringsindhold, og der fandtes ikke et sikkerhedsnet under mig.

Det liv krævede, at jeg var til stede. At jeg var en del af naturen, fordi jeg var afhængig af naturen.

Min krop lever stadig og sender stadig sine input til mig udefra den kontekst.

Men det er ikke den kontekst jeg lever i.

Jeg behøver ikke bevæge mig. Jeg kan bestille DIM i udlandet, der hjælper mig med at komme af med mit østrogen overload gennem østrogen metabolisme i leverens fase 1 udskillelse.

Er DIM et vidundermiddel? Både ja og nej. Det er en fantastisk løsning for at få flere næringsstoffer fra kål familien. Der er forskellige slags næringsstoffer fra kål og broccoli i DIM pillerne. Og det er vidensskabeligt bevist at virke på østrogenfølsomme cancertyper. Og for mig hjælper det altså i forhold til min endometriose.

Pillen DIM er ikke et vidundermiddel, men den natur, som pillen er lavet af, er et vidundermiddel.

For 2 uger siden startede jeg med at modtage en grønsagskasse fra Årstiderne. Den glutenfri veganske kasse. Jaer right det lyder virkelig grønt, ikk’?

Og det er den.

Den anden dag, da min datter og jeg sad og spiste det mest farverige og smagseksplosionsagtige måltid gik det op for mig, at vores måltider er begyndt at tage længere tid. Det tager simpelthen længere tid at tygge alle de grønsager. Jeg kiggede på min datter, der tyggede som en vanvittig for tiden var knap, hun skulle på arbejde, og det gik op for mig, at det både tager længere tid at lave maden, men det tager også længere tid at tygge maden.

Jeg bliver nødt til at indregne længere tid til begge dele.

En anden fantastisk oplevelse er, at det pludselig giver mening at lave maden. Ikke fordi det gavner min samvittighed, men at røre ved grønsagerne giver mening. De er sprødere, friskere og de virker mere naturlige.

For et par år siden havde en ven af min far skudt et vildsvin i en svensk skov. Jeg købte det, men jeg skulle selv tage frakken af den. Det hedder noget lidt andet, mener jeg, men det giver egentlig mening at tage frakken af det. Jeg kom hjem til min fars ven og vildsvinet hang til tørre i bagbenene ude i carporten. Jeg var lidt i tvivl om min idealisme var løbet af med mig, da jeg fik forklaret, hvordan jeg skulle skille krop/kød og pels/hud fra hinanden. Men jeg smøgerede ærmerne op og gik i gang. OG det var fantastisk at røre ved det vildsvin. Det vildsvin føltes godt. Rart at røre ved. Jeg fornemmede skovbunden, livet i naturen og jeg var taknemmelig. Der var ro.

Sådan har jeg det også med min grønsager fra Årstiderne. Det er fuldstændig den samme oplevelse af at være en tak tættere på noget oprindeligt.

Men jeg lever ikke i den oprindelige verden. Jeg lever i en moderne effektiv digitaliseret verden med en historisk gammel fysik og kemi i min krop.

Min krop ville aldrig vælge at sidde ned hele dagen, dag efter dag, hvis den forstod konsekvensen af det valg. For min krop tænker kun på min overlevelse 24/7.

Min krop ville aldrig vælge at spise fedtholdig, sukker inficeret og næringstom mad, hvis den kendte konsekvensen. Den ville aldrig crave efter salt, sukker og fedt, hvis den vidste, at det var det eneste den fik, og hvad konsekvensen af det var.

Min krop ville aldrig se 10-20-30 timers serie på Netflix, hvis den forstod konsekvensen af det.

Min krop ville aldrig vågne midt om natten, hvis den vidste hvad konsekvensen var og den forstod, hvorfor jeg vågnede.

Det ville den aldrig gøre, for den er naturlig. Naturen vokser og gror, indtil den visner og dør, efter den har reproduceret sig selv. Det minder spejlet mig om hver morgen.

Ja jeg er enig i, at med min forstand virker kroppenssystemer meget imponerende, men hvis systemerne er sat i en forkert kontekst, så virker de ikke efter hensigten. 

Det ville være lige så frustrerende at se en fodboldskamp udspille sig i en basket kontekst, som det er at holde sig fri fra kroniske sygdomme og mentale lidelser i vores tid.

For det vi havde meget lidt af dengang, vi levede i overenstemmelse med vores kropssystemer, som er; tid til at sidde ned, fedt og sukker, har vi al for meget af i dag.

Vi kan altså ikke bare godtage de signaler, kroppen sender, uden at se på i hvilken kontekst de er.

Vores kroppe er fantastiske, naturlige, loyale og den finder sin vej.

Og lige nu bliver kløften mellem det naturlige og det normale større og større. 

I mit liv var det min endometriose, der vidste mig, at kløften var blevet for stor. Jeg kunne ikke balancere mere, og jeg mistede fodfæstet.

Men heldigvis kunne jeg rejse mig op igen:-)

Cristine