Genkender du dig selv på dine skygger?

Kender du typen, der lader sig forarge af andre, der fuldstændig åbenlyst vælger nyheder, som forarger dem?

Ja, det gør du, for du kender mig…

Forargelse er ikke en følelse, som jeg er stolt af, men jeg må nok indrømme, at den er/har været meget til stede i mit liv.

Altså jeg mente jo bare, at det var “de andre”, der brugte den, jeg påpegede jo bare “ALT DET” de gjorde forkert, og som jeg var en snert forarget over….men det er jo noget andet.

Altså min forargelse, over deres afhængighed af forargelse, var jo berettiget, for det jeg var forarget over, var mere rigtigt…

Ligesom du og jeg kan være afhængige af kaffe, chokolade, at brokke os over…., så er vi også afhængige af vores skygger.

Vi sidder ligesom fast i den følelsesmæssige spænding, der fastholder skyggen - også kropsligt.

Jeg kan se, hvordan jeg har brugt min skygge til at fastholde en bestem energi. Et bestemt “drive”, som jeg har været lidt stolt af hele mit liv. Det var bare en side af mig selv, som jeg kunne regne med.

JEG VIDSTE, AT JEG NOK SKULLE FÅ ØJE PÅ ALLE HULLERNE I OSTEN.
Og jeg må nok indrømme, at når jeg fandt hullerne, så var jeg måske lidt for direkte og en snert uforståe…ufølsom….indrømmet. Jeg var jo forarget!

Det er faktisk over en uge siden, at jeg startede på dette blogindlæg, og jeg har i tiden, der er gået opdaget, at jeg har mistet noget af mit “killer-instinkt”. Den der side, som er en snert bedrevidende og forarget over, at noget virkelig er urimeligt eller dårligt gennemtænkt eller et eller andet….

Jeg har opdaget, at jeg kan være ligeglad.

Og jeg tror, at ligeglad for mig er det modsatte af forarget. Jeg behøver simpelthen ikke mene noget om det. Det er okay, at jeg “bare” er ligeglad.

Men jeg sad fast, fordi jeg troede at forargelsens energi eller tilstand var en engageret energi. Jeg troede, at den betød, at jeg var engageret.

Jeg kan mærke, at for at blive forarget, at få den tilstand, bliver jeg nødt til at fokusere intenst på noget, som jeg ikke synes er rigtigt. Godt nok. Burde være på den anden måde.

Det er den perfekte afhængighed, hvis du gerne vil være god til at finde hullerne i osten:-)

Men det er udenfor mig, det jeg fokuserer på. Og det er så fandens dejligt, for så behøver jeg ikke tage ansvar for mit eget liv.

Jeg gik i gang med at arbejde med forargelsen. Også blev jeg syg.

3 dage har jeg ligget. Og jeg har sovet og sovet og sovet.

Og nu er jeg vågnet og kan mærke, at jeg har meget mere lyst til at engagere mig i det, som er vigtigt for mig.

Knus og skøn weekend

Cristine