På jagt efter Kroppens skygger?
Jeg havde fundet på et term uden at forstå det.
For mere end et årti siden købte jeg domænet Kroppensskygger.dk
Jeg havde taget min skyggeuddannelse hos Debbie Ford i USA og arbejdede samtidig på at færdiggøre min kropsterapeutiske uddannelse.
Jeg vidste, hvad en skygge var i psykologisk forstand – de sider af os selv, som bliver fortrængt, undertrykt eller ikke levet frit.
Og for mig var det indlysende, at hvis skygger eksisterer psykisk, så må de også sætte aftryk i kroppen.
Jeg fandt på ordet Kroppens skygger, før jeg havde et færdigt sprog for det.
Ikke som teori.
Men som en kropslig fornemmelse af, at noget manglede et navn.
I dag ved jeg, hvad Kroppens skygger er.
Kroppens skygger er de aftryk, som intense, overvældende eller gentagne oplevelser sætter i kroppen, når de ikke bliver afviklet i det øjeblik, de opstår.
Det kan være:
følelser, der var for store til at rumme
oplevelser, hvor der ikke var plads, tid eller støtte nok til, at kroppen kunne afvikle det, der skete
situationer, hvor kroppen blev i beredskab længere, end den var skabt til
Når belastningen overstiger vores kapacitet, lagrer kroppen det, som ikke kunne blive færdigt.
Ikke som tanker.
Men som spænding, uro, smerte, fastlåste mønstre eller fravær af kontakt.
Kroppen er i sig selv genial til at afvikle.
Den ryster, græder, trækker vejret dybere, slipper spænding – når den får lov.
Men hvis der er for mange gentagelser, for lidt støtte eller for højt tempo, når kroppen ikke at gøre arbejdet færdigt.
Så bliver oplevelsen liggende.
Det er dét, jeg kalder Kroppens skygger.
For nylig oplevede jeg det helt konkret under en kropsterapeutisk behandling.
Mens jeg lå på briksen og blev mødt med ro og opmærksomhed, dukkede en sorg op, som jeg ikke havde været i kontakt med.
Ikke fordi jeg ikke kendte den.
Men fordi jeg var kommet videre, fungerede og havde taget mig sammen.
Jeg havde ikke givet mig selv tid til at sige farvel.
Kroppen huskede det.
Og i det øjeblik, hvor der var plads, begyndte afviklingen.
Når vi arbejder med skrivning fra kroppen, arbejder vi netop med at skabe de betingelser, hvor Kroppens skygger kan få lov at træde frem – ikke for at blive analyseret, men for at blive afviklet.
Ikke gennem pres.
Ikke gennem forklaring.
Men gennem kontakt, tempo og regulering.
Det er her, skrivning bliver kropsbaseret.
Og kroppen bliver medfortæller.
Kroppens skygger er ikke noget, der skal fjernes.
Det er noget, der vil høres – og have lov til at bevæge sig videre.
Cristine
