For mere end et årti siden købte jeg domænet “Kroppensskygger”. Jeg havde taget min Skygge uddannelse hos Debbie Ford i USA, og jeg syntes, at var et genialt ord og domæne.
Jeg havde selv fundet på det:. Kroppensskygger. WAUW, det lød godt.
Det var ikke noget, vi havde snakket om på uddannelsen, men de måtte jo være der?
Jeg gik i gang med at skrive om det, men gik i stå…
Jeg gik i gang med at snakke om det, men for vild i teorien om krop/psyke sammenhængen.
Indtil jeg opgav og indså, at jeg ikke forstod det. Var det noget, som jeg bare havde fundet på?
Misforstået! Jeg undrede mig.
Så tog jeg på kursus hos Dr. Mona Lisa Schulz, som har skrevet en bog sammen med Louise L. Hay om krop/psyke sammenhængen, og hvordan forskellige sygdomme er placeret i de forskellige chakraer og de tilknyttede følelsesmæssige temaer.
Det var virkelig spændende, og jeg trænede i at lave “Intuitive Medical readings”.
Men jeg undrede mig stadig.
Så tog jeg på en uges meditations kursus med Dr. Joe Dispenza, der meget kort fortalt, gennem meditation og ændring af din egen frekvens/vibration, ændrer både din psykiske tilstand og indre kemi.
Jeg undrede mig stadig, men gik i gang med at meditere.
Indtil jeg for nyligt skulle holde online infomøde for Totum, Skolen for kropsterapi. Det gør jeg sammen med Jakob Bøge, som er uddannelsesleder hos Totum, og endelig faldt brikkerne på plads, da jeg lyttede til ham.
For KROPPENS SKYGGER handler ganske rigtig om krops/psyke sammenhængen
Men om hvordan du takler traumatiske eller meget intense oplevelser, som du ikke selv i din psyke eller krop, har kunne afvikle, og som har sat sig, som et negativt minde og fysisk spænding i din krop.
Det er et aftryk i din krop efterladt af et følelsesmæssigt overload. Det kan ske over tid, og det kan ske pludseligt.
Forleden var jeg henne hos en dygtig Totum Kropsterapeut, som mens hun behandlede “samtalede” let og stillede spørgsmål, til jeg pludselig begyndte at græde.
Gråden dukkede op. Pludseligt. Jeg var ked af det. Men jeg havde ikke opdaget det.
Der havde været en situation i mit liv, som var opstået, og jeg havde ikke fået afviklet det følelsesmæssige overload, som jeg havde befundet mig i.
Kort fortalt var jeg utrolig ked af at være vendt hjem i Danmark. MEN sandheden var også, at jeg faktisk var vanvittig glad og taknemmelig over at være hjemme igen. Taknemmelig over, at vi som familie endelig havde en hverdag sammen, som jeg elskede, og jeg igen kom tæt på min datter.
Men jeg elskede også mine ture på bjerget i Spanien, og jeg havde ikke givet mig tid til at sige farvel til det.
Jeg havde taget mig sammen. Fikset flytningen, og da flyet landede, havde jeg pludselig ondt i halebenet.
Det havde jeg døjet med i et par måneder, da jeg gik hen for at få en behandling.
Mens jeg lå på briksen, nævnte jeg, at mit haleben gjorde ondt. Anne stillede et par spørgsmål, og pludselig dukkede ked-af-det-heden op. Jeg græd.
Og nu har jeg brugt de sidste par uger på ikke at mase igennem. Tage mig sammen. Men i stedet at skabe plads til mig selv i mit nye liv, hvor der er flere forpligtelser og relationer, end jeg længe har haft i mit liv.
Og det går så som så.
Men endelig forstod jeg KROPPENSSKYGGER, jeg har skrevet om det, snakket om det, arbejdet med det i årevis, men ordet jeg manglede var AFVIKLE.
Og det var det ord Jakob tilbød, da han snakkede om, at vores krop er genial til at afvikle, men nogle gange kommer der så mange gentagelser eller intenst overload, at kroppen, tankerne og følelserne ikke nå at afvikle.
Endelig forstod jeg det. Indefra.
Skøn dag
Cristine