Self-dating og Personlighedstyper
Om hvordan min datter lærer mig om selvkærlighed, og vores søn kan forklare mine og Renés udfordringer.
Ferietid minder lidt om den tid, som jeg altid har levet.
Jeg er sammen med min familie og stjæler lidt arbejdstid her og der. Den minder på mange måder om de 10 år, hvor vi har levet som hjemmeundervisere.
Det fede ved den tid var, hvor meget vi lærte af hinanden. Af Nuet. Af nysgerrigheden. Af ønsket om at udvide os selv og hinanden.
For et par dage siden, efter Cecillia vores skønne 18 årige datter var kommet hjem fra sit feriejob på plejehjemmet, sad hende og jeg og delte noget mad på altanen.
Cecillia: “Mor, vil du med en i Genbrugsen? Jeg har lyst til at tage ud og shoppe.”
Mig: “Nej skat jeg skal sortere og putte i kasser sammen med Wilbert” (Vi bygger om)
Cecillia: “Okay, så tager jeg på en SELF-DATE”
En SELF-DATE
Jeg kendte ikke begrebet og de næste 3 kvarter foregik med at udvælge et lækkert outfit og smykker og gøre sig klar til sin self-date, som blev til 2 par flotte velsiddende bukser, 2 bluser og en spændende bog samt en tur ud at bade. (Pris 200kr)
Damm hvor jeg bare beundrer min datter.
Personlighedstyper
Wilbert introducerede Myers Briggs Type Indikator (MBTI) for os for cirka et år siden. René og jeg havde fået lavet og betalt for to jungvianske typetest, men Wilbert havde fundet det gratis på nettet. Det hedder 16 personalities (link)
Så hele familien er testet, og vi kender den skinbarlige sandhed.
VI ER MODSÆTNINGER.
Men det er kun Wilbert, der rigtig har sat sig ind i det, men samme morgen var jeg vågnet tidligt og havde brugt morgenen på at lave en målgruppe persona for Totum, og jeg havde kigget på både Enneagrammet og Myers Briggs.
Så efter jeg havde ryddet op efter frokosten og set beundrende på Cecillia, mens hun gjorde sig klar til sin SELF-DATE, gik jeg ind til Wilbert og gav ham min persona beskrivelse af Totums kernekunde “Sig Hej til Trine, som er elev hos Totum.”
Det krævede lige lidt forklaring “Men mor går hun på holdet?” spurgte Wilbert efter han havde læst de 4 sider beskrivelse. Så jeg forklarede konceptet med en persona og Wilbert kiggede på mig og sagde “Mor, så bliver du nødt til at forstå Kognitive funktioner!”
Vi fik ikke pakket i kasser den eftermiddag, men til geengæld fik jeg en dybere forståelse for vores forskelligheder.
Jeg ved, at tiltrækning kræver modpoler, og jeg vidste godt, at hvis René slår ud til den ene side i testen, så slår jeg ud til den anden. Men det var først den eftermiddag, at jeg helt forstod nogle af vores kerneudfordringer.
Det her er en gennemgang baseret på forklaringen fra en Youtube video. Den har hverken kostet penge, krævet specialister eller krævet mange timers studier (i hvert fald ikke for mig, men Wilbert har fået en dyb forståelse af det gennem det sidste år)
Jeg er:
I N F P
René er:
E S T J
Det er jo ikke overvældende indlysende, at vi er modsætninger udefra det, MEN når vi sætter de kognitive funktioner på, så bliver det indlysende.
Det grønne er vores fortrukne, mens det røde under linjen er smerten, det vi ikke kan forholde os til. Og uden helt at vide super meget om det, vil jeg være så fri at kalde det vores skygger.
Nu er der kommet små e’er og i’er på, hvilket betyder at man så enten er introvert eller ekstrovert i sin attitude.
Øverste grønne linje, bogstav nr. 2 er for min et N, hvilket betyder, at jeg er intuitiv. Og plads nr. to betyder, at det er den måde, jeg ser verden på/forstår verden, mens plads nr. 3 er F, hvilket betyder, jeg er følende og plads nr. 3 betyder, det er den måde, at jeg tager beslutninger på.
Plads 2 = ser verden/forstår verden
Plads 3 = tager beslutninger
Hvis du har brugt et øjeblik har du muligvis opdaget, at det jeg synes er det mest naturlige måde at tage beslutninger på i verdenen, er den måde René absolut ikke bryder sig om at tage beslutninger.
Og den måde René ser verden, er de briller jeg mindst vil se verden gennem.
👇
WAUW det er ret vildt.
Helt konkret betyder det:
At jeg tager beslutninger ud fra, hvad jeg har højst værdi på.
Mens René tager logiske beslutninger ud fra feedback og helheden.
Og helt ærligt så har jeg i snart 20 år ikke fattet, hvorfor han brugte så meget tid på at tage alle og alt med i sin beslutning, når nu jeg synes, det var MEGET BEDRE, at han tog en beslutning ud fra, hvad han ville! Og bemærk hans måde at tage beslutninger på ligger nemlig under min røde linje.
Det interessante her er, at da jeg var mest uden af balance, var det den måde jeg også tog beslutninger på, og det drænede mig fuldstændig.
Forstået på den måde, at da jeg havde mindst kontakt til hvad jeg ville og slet ikke forstod sammenhængen mellem mine smerter og mit liv, befandt jeg mig under linjen. Jeg forsøgte desperat at opfylde andres behov, sådan som jeg forestillede mig, at de var, fordi jeg jo ikke overhovedet ikke har den del i mig repræsenteret, som går ud og spørger, så jeg forsøgte at regne den ud. Og putte det, jeg havde regnet ud i kasser (Renés supportive funktion), så jeg kunne tage den mest logiske beslutning for de andre om deres liv.
🙈PUHA jeg bliver helt svedt bare af at mindes, hvor hektisk og fuldstændig ude af balance, jeg var.
Det rigtige for mig havde været at søge sammenhængen og vende fokusset indad og spørge mig selv, hvad der gav mest mening for mig…
Og selvom jeg stadig i skrivende stund tænker at det er den 👉ENESTE VEJ til ro og balance, så må jeg jo indse, at jeg TOG FEJL.
Selv Trine, min målgruppe persona til Totum forstår jeg ikke.
Og ærligt, da det gik op for mig sådan helt, hvor håbløs jeg er til det, begyndte jeg at græde.
For hvordan skal jeg nogen sinde kunne skrive og motivere en til at tage en kropsterapeutisk uddannelse, når deres grund lægger så langt fra min.
Så jeg græd😂
Nu har jeg så efterfølgende brugt mere tid på at læse om og forstå, så nu ved jeg hvorfor:
Hun har høj værdi på at gøre noget for andre!!!
Men mellem os to, så forstår jeg det ikke inden i, kun uden på. For alt hvad jeg taget af uddannelse, har jeg altid gjort af én grund, så jeg kunne lære at forstå mig selv bedre. Elske mig selv mere. For min skyld.
Og for lige at runde den af med René og jeg.
Så har vi klaret og levet med alle vores forskelligheder, fordi i sidste ende, når vi lægger os til at sove om aftenen (ligegyldig hvor håbløst det har set ud den dag), så ved vi begge to og kan mærke, at vi ligger det helt rigtige sted, op af den helt rigtige ryg.
Hvis du vil tager testen selv, så er linket her: https://www.16personalities.com/personality-types
Hvis du vil vide noget om kognitive funktioner, så er videoen her:
Knus
Cristine
Ps. Og det smukke i vores familie er, at lige som René og jeg er modsat, så er Wilbert og Cecillia også som dag og nat.
PPS. Tilmeld dig, så sender jeg mine blog direkte til dig